Indehaver og grundlægger af High Style Fashion
Jeg er stolt af at præsentere High Style Fashion. Det er lykkedes for mig at realisere min brændende drøm om at skabe en professionel webshop med tøj og sko til høje kvinder.
Hos High Style Fashion er både webshoppen og den personlige kundekontakt centrale. Jeg har fokus på både mode og sundhed, og derfor giver jeg også professionel sparring og gode råd til, hvordan du eksempelvis får ranket ryggen, når du er højere end gennemsnittet. Eller hvordan du finder et snit, der passer over både ryg og barm.
Idéen til High Style Fashion har spiret i mig lige siden, jeg som mor til to høje børn havde svært ved at finde trøjer, bukser og sko i størrelser, som de kunne passe. De har altid været højere end de fleste af deres kammerater, og i dag som voksne er de begge højere end gennemsnittet. Jeg er gået forgæves i mange butikker og har været frustreret over at opleve et stort behov, som ingen tilsyneladende ønskede at dække, for de lange størrelser blev aldrig en del af sortimentet. Det ændrer jeg på nu.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet på mit felt i mere end 15 år. Jeg har set, hvordan danskernes gennemsnitshøjde er steget, så vi i dag ligger blandt de højeste i verden, og jeg er kommet tæt på de udfordringer, som høje kvinder oplever. Det kan være alt lige fra udfordringer på deres femininitet, at møde fordomme og til at have behov for rådgivning om korrekt kropsholdning.
Kontakt mig og få nye idéer og inspiration
Hos High Style Fashion er personlig rådgivning og kundekontakt altid det bærende element. Jeg kan give dig nye ideer og inspiration og er personlig ansvarlig for, at du som kunde hos High Style Fashion altid får en individuel service i særklasse.
Du kontakte mig alle hverdage på mobil 24 83 56 53 i tidsrummet anført øverst til venstre.
Du er også velkommen til at sende en e-mail til kitt@highstylefashion.dk eller udfylde kontaktformularen http://highstylefashion.dk/information/contact/.
I weekenden kan jeg også træffes efter aftale. Jeg sørger altid for, at du får hurtigt svar.